Mit navn er Christina, og jeg har en stor passion for at skabe en tryg og kærlig hverdag for de små børn i alderen 1-3 år. Jeg tror på, at de bedste forudsætninger for læring og udvikling skabes i et miljø, hvor børnene føler sig trygge,.

Jeg arbejder ud fra tre grundlæggende værdier:

Tryghed

Jeg mener, at børn kun kan lære og udvikle sig, hvis de føler sig trygge. Tryghed er fundamentet for alt, hvad vi gør. I min pasningsordning sætter jeg mig altid ind i dit barns behov og skaber et miljø, hvor de kan føle sig trygge og elskede. Når børn føler sig trygge, får de modet til at udforske verden omkring sig og udvikle deres egen personlighed.

Ro

I en travl verden har små børn brug for ro til at udvikle sig i deres eget tempo. Jeg sikrer, at der er tid til leg, hvile og opdagelse, så børnene ikke føler sig pressede, men i stedet kan blomstre naturligt. Roen giver børnene mulighed for at mærke sig selv og deres egne behov, hvilket er essentielt for deres udvikling.

Relationer

For mig er relationer nøglen til et sundt og lykkeligt børneliv. Jeg lægger stor vægt på at opbygge tætte, trygge relationer – både mellem børnene og mig samt mellem børnene indbyrdes. Gennem fælles leg og aktiviteter lærer børnene at dele, samarbejde og vise omsorg for hinanden, hvilket skaber et stærkt fællesskab. Knus og kram er en vigtig del af de relationer, jeg skaber med børnene. Jeg mener, at det er vigtigt at vise børnene kærlighed og tryghed gennem nærvær og fysisk kontakt, så de føler sig set og elsket.

I min pasningsordning planlægges hver dag ud fra børnenes behov og interesser, og vi bruger naturen som et redskab til både ro og opdagelse. Vi går på opdagelse i naturen, sanser omgivelserne, og bruger vores kroppe på sjove og udviklende måder. Jeg tror på, at naturen giver børnene et frirum til at lære, opdage og finde ro.

Min tilgang er enkel:

Tryghed kommer før alt andet.

Ro til at udvikle sig i eget tempo.

Relationer, hvor børnene lærer at tage ansvar, dele og tage vare på hinanden – og hvor knus og kram er en naturlig del af at vise kærlighed og omsorg.

Jeg ønsker at skabe en hverdag, hvor dit barn føler sig set og hørt, og hvor de kan vokse og lære i et trygt miljø. Jeg glæder mig til at tage imod dit barn og give dem en tryg og inspirerende start på livet!

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang