Når jeres barn starter i dagpleje, kan det være en stor forandring for både barnet og jer som forældre. Vi vil sammen gøre overgangen så blid som muligt, og jeg tilpasser perioden til jeres behov.
I starten fokuserer vi på at skabe en tryg og rolig hverdag, hvor vi lærer hinanden at kende gennem leg og nærvær. Jeg prioriterer at være hjemme i opstartsfasen, så barnet kan vænne sig til mig og mine omgivelser.
Her er et forslag til, hvordan den første uge kan se ud:
Dag 1: Besøg med forælder – 1 time i børneboblen for at blive fortrolig med stedet.
Dag 2: Alene tid – Barnet kommer alene i 1 time for at vænne sig til at være her uden forælder.
Dag 3: Udvidet tid – 2 timer med mulighed for leg og interaktion med de andre børn.
Dag 4: Frokost sammen – Deltagelse i frokostmåltidet for socialt samvær og øget tid.
Dag 5: Lur i trygge rammer – Hvis barnet er trygt, kan de tage en lur her, så de føler sig mere hjemme.
Denne struktur hjælper barnet med at opbygge tryghed og tillid i deres nye hverdag.
Hvis jeres barn har særlige rutiner eller tryghedsbehov, bestemte måder at berolige dem på eller rutiner kan det være en god idé at dele disse med mig.
Det kan være alt fra bestemte aktiviteter, som barnet nyder, til særlige genstande som en bamse eller klud, der giver barnet trøst.
At kende til barnets behov kan hjælpe mig med at tilpasse min tilgang og sikre, at barnet føler sig trygt . Jeg ser frem til at lære jer og jeres barn at kende! ❤️